Om Boligerne på Møllehøj

Centralt i Herning

Tæt på gågade og indkøb

Bil- & cykelparkering

Busstop ved Møllegade

Byhusene – rummelige lejligheder i centrum
Arkitekttegnede, energieffektive lejligheder med kvalitetsmaterialer og gode lysindfald. Byhusene ligger centralt i Herning – men i et roligt kvarter, hvor altaner vender mod gården og hverdagen får lov at lande.
Kort fortalt
Beregn din Boligstøtte
Der kan være mulighed for at få boligstøtte, når du bor på møllehøj. Beregn hvor meget du kan få i boligstøtte herunder.
Klik på knappen
Du kommer nu til den officiel beregner
Log på med MitID
Selvbetjeningen hjælper dig resten af vejen.

Møllehuset – 15 nye seniorboliger
Vi opfører Møllehuset med 15 seniorboliger (55+). Boligerne er lavet med god plads til én, og nok til to – og bliver økonomisk tilgængelige mindre boliger med adgang til et varmt fællesskab.
Kort fortalt
Arkitektur & indretning
Norconsult som arkitekter – gennemtænkte m² og materialer
I Møllehøj er hver kvadratmeter udnyttet med omtanke. Norconsult har prioriteret planløsninger uden unødige fordelingsgange, så rummene føles større og mere anvendelige i hverdagen. Resultatet er lejligheder, der virker lyse og rummelige – med god plads til både det daglige og gæster.
Fleksible plantegninger
Væggene er udført i let gasbeton. Det giver mulighed for – efter aftale – at flytte, fjerne eller opsætte en væg, hvis du f.eks. vil have en større stue eller et ekstra værelse. (Ændringer udføres mod meromkostning til opsætning/nedtagning.)
Altaner mod gården
De store, vestvendte altaner vender ind mod gården, er støbt i beton og har glasværn. Det giver en tryg og stabil fornemmelse under fødderne samt plads til både 4–6 personers spisebord, grill og et lille cafébord.
Materialer med lang levetid
Strøjer Tegl leverer murstenen – bl.a. en fuldmuret facade mod øst – som patinerer smukt og giver byggeriet et eksklusivt udtryk. Sammen med glasværn på altanerne fremstår Møllehøj som et velproportioneret og værdigt byggeri, der holder i mange år.
Komfort, teknik & indeklima
Moderne installationer – lavt energiforbrug og høj komfort
Ventilation i særklasse
Hver bolig har eget, decentralt ventilationsanlæg (Dantherm HCV 400) med op til 95% varmegenvinding. Det betyder frisk luft, et stabilt indeklima og ingen deling af luftstrømme mellem lejlighederne – en løsning, der ligger over myndighedskravene.
Gulvvarme i alle rum
Opvarmningen styres af Danfoss og leveres som gulvvarme i alle rum. Sammen med den gode isolering giver det lavt varmetab, behagelig varmefordeling og forventeligt lave udgifter til opvarmning.
Badeværelser i lyse nuancer
Badeværelserne er holdt i lysegrå og hvide toner med flotte klinker på gulv og i bruseniche. Her er desuden vaskesøjle med Miele vaskemaskine og tørretumbler – praktisk og driftssikkert i daglig brug.
Hverdagspraktik på plads
Bilparkering, cykelparkering og elbilsopladning (både private ladere og deleladere) gør logistikken enkel. Sammen med den centrale, men rolige placering får du en hverdag, der bare fungerer.
